Ophav: Tkliwi nihiliści opanowujący pozycję dystansu

tirsdag den 20. marts 2012

Sex er ikke en menneskeret

Uddrag fra artiklen http://www.information.dk/293111  - Af Nicolas Schunck,  februar 2012. 

" Debatten om prostitution og handicap er løbet af sporet på grund af en fejlfortolkning af, hvad seksuelle rettigheder indebærer. I stedet for kun at fokusere på ret, bør vi tage en mere grundlæggende debat om, hvordan sex, seksualitet, drifter og det gode, sunde liv hænger sammen. 

- Handicappede skal da have støtte til at gå til prostituerede. Sex er en del af deres seksuelle praksis, og det er et helt afgørende led i deres livsudfoldelse og sundhed.

Sådan lyder kerneargumenterne fra tilhængerne af, at offentligt ansatte pædagoger og plejepersonale hjælper handicappede med at finde vej i prostitutionsjunglen.
Gemt bag argumenterne ligger en ny tematisering af forholdet mellem sundhed og seksualitet. Den gør seksualiteten til en del af det sunde liv og sundheden en del af seksualiteten. Fornægtes seksualiteten, fornægter man dermed det sunde liv.

Problemet opstår, når seksualitet ikke adskilles fra seksuel udøvelse: Afståelse fra sex eller mindsket seksuel udøvelse anses pludselig for at være usundt. Rationaler som naturlighed, trang og frustration bruges til at påvise den ubalance og risikobetonede usundhed, som manglende seksuel udøvelse fremtvinger. (...)

Debatten om handicap og prostitution står midt i dette morads af grundlæggende rationaler og idealer. Derfor er det naivt at koge spørgsmålet om en revideret vejledning til seksualitet og handicap ned til et spørgsmål om det moralske eller umoralske i formidling af prostituerede. 

Problematikken handler i langt højere grad om, hvordan vi anskuer sundhed, menneskets behov og dets evne til at distancere sig fra naturen.
Ind til videre har debatten dog ikke tydeliggjort de idealistiske lag. I stedet florerer den pragmatiske vinkel: Handicappede har også drifter.

En vigtig del af grundlaget for debatten om handicap og seksualitet er Socialministeriets vejledning Seksualitet — uanset handicap fra 2001. 
Den vejleder om håndteringen af seksualitet i forhold til handicappede og tematiserer oplysning samt hjælp og støtte til selvhjælp. Vejledningen indledes med en indføring i handicappedes rettigheder. Dette punkt er helt afgørende, fordi det er grundlaget og retfærdiggørelsen for de praktiske forslag til pædagoger og støttepersoner.
Her fremgår det, at »i FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede (standardregel nr. 9) understreges det, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have mulighed for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle forhold på linie med andre mennesker, og at de i denne forbindelse skal støttes gennem lovgivning samt med relevant rådgivning«.
Socialministeriet bruger altså FN til at blåstemple den danske politik på området.

Problemet er imidlertid, at der er tale om en gigantisk fejlfortolkning af FN’s dokument. En fejlfortolkning, der har haft enorme konsekvenser for litteraturen om handicap og seksualitet. Den oprindelige FN-tekst fra 1994 lyder:
»Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre (...)
Socialministeriet har fejlfortolket: FN billiger ikke en ret til seksuel udfoldelse i forhold til nogen. Der er ikke en standard for, hvilke seksuelle ydelser man som minimum har krav på. 
Der er jo ikke tale om en rettighed til seksuel udøvelse. Der er tale om en ret til ikke at blive forhindret i sin seksuelle udfoldelse, og det er ikke det samme som at opstille et positivt ideal for seksuel udfoldelse og realisering. (...)

Andre vil insistere på, at Serviceloven i forhold til voksne med nedsat funktionsevne sigter på at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse. Spørgsmålet er, om seksualitet er en del af den bestræbelse. Hvis den er det, hvordan stiller det så voksne, der ikke er handicappede, men har svært ved at engagere deres seksualitet? 
Vil man også her bruge det utømmelige sundhedsbegreb som argument for rettigheder og krav? 
For at finde dækkende svar på spørgsmålet om handicappedes seksuelle rettigheder, må man diskutere spørgsmål om sundhed, seksuel sundhed, seksualitet, natur og menneskelighed. (...)

Debatten om prostitution og handicap hviler med andre ord på større diskussioner, der er relevante for alle. Det er værd at diskutere, hvorvidt det er en rettighed at udfolde sin seksualitet — og i givet fald inden for hvilke rammer. Legitimeringen kan ikke findes hos FN. Den skal findes andetsteds ". 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar