Ophav: Tkliwi nihiliści opanowujący pozycję dystansu

fredag den 17. maj 2013

Alle har ret til en stemme i prostitutionsdebatten


Det er ikke nemt, at få sin stemme ud i prostitutionsdebatten. I hvert fald ikke, hvis man er imod en anerkendelse af prostitution som erhverv, og selv har erfaring med prostitution. Kvinder i prostitution promoverer jævnligt sig selv og faget i medierne, ved at lægge vægt på frihed, penge og selvstændighed. Især mænd sluger det råt, og tror på det frie valg og den evigt lystne kvinde.

Klumme af Tanja Rahm.
Bragt i Magasinet Danner.

Modstandere af prostitution uden prostitutionserfaring opfattes som feministiske grædekoner. Feminister, som med garanti render rundt med hængepatter og røde knæstrømper og helt sikkert hader mænd. Mens kvinder, som har fundet vejen ud af prostitution og udtaler sig negativt om erfaringerne med prostitution, opfattes som ofre. Ofre af en svær ungdom, som forklarer, hvorfor de ikke tålte erhvervet, og lærte at elske at tilfredsstille fremmede mænd ved at stille deres krop til rådighed. Ofre, som ikke har en værdig stemme, fordi de så baserer deres erfaringer på forliste barndomme og ungdomsliv, og derfor ikke har en objektiv holdning til prostitutionsfaget.


Men undskyld, må jeg have lov?
For jeg er ikke noget offer. Tværtimod. Jeg var et offer, da jeg var i prostitution. Fordi jeg forsvarede det med næb og kløer. Holdt på min personlige ret. Min ret til at bestemme over min egen krop. Retten til at vælge et liv, hvor jeg kunne lave hurtige penge, uden at pege på, om pengene var lettjente eller ej. Jeg havde så travlt med at påpege, hvor fedt det var, at jeg for sent registrerede den hurtigt udviklende angst. Men en angst for hvad? For hvad kunne man dog frygte?

Der var angsten for flere overgreb. Uden, at jeg på det tidspunkt var klar over, at angsten kom på den baggrund. For overgrebene blev negligeret i prostitutionsmiljøet. Det var en del af faget. ”Fuck ham”, fik man af vide. Og det var det. Blev man skidt tilpas, trængte man nok bare til ferie. Men på intet tidspunkt blev jeg anbefalet at søge professionel hjælp, for at få bearbejdet de overgreb, jeg oplevede i prostitution.

Der var angsten for omgivelserne. Kunden der forfulgte mig, og angsten der voksede, fordi jeg ikke ønskede, at han skulle opdage, hvor jeg boede. Angsten for taxachaufføren, som havde gennemskuet, hvad jeg lavede, og som ville lave underhåndsaftaler om at bolle mig i mit eget hjem.

Der var angsten for min egen identitetskrise. Hvem var jeg? Og hvor var jeg på vej hen? For prostitutionen var ikke min drøm. Drømmen var noget andet. I en lang periode troede jeg, at prostitutionen kunne føre mig tættere på drømmen. Men angsten kom, da det modsatte viste sig at være tilfældet. Prostitution gjorde det modsatte. Det degraderede mig. Hver gang en kunde lagde sig ovenpå mig.

Og så var der angsten for, om jeg kunne holde fast i mig selv. Hvornår var jeg mig? Hvornår var jeg prostitueret? Hvornår skulle jeg give mig hen? Hvordan kunne jeg adskille seksualiteten i mit privatliv og den rolle, jeg spillede på bordellet? Smigrer, komplimenter og liderlig hvisken i mit øre. Hvilken betydning havde det for mit selvværd? Følelsen af, at jeg var god nok? Den essentielle følelse, som alle higer efter. At være værd at elske. Var jeg det? Angsten fortalte mig, at mine handlinger bekræftede det modsatte. At jeg ikke var værd at elske. Men kun kunne bruges til at tømme sig i. Jeg var degraderet til sædcontainer.

Alle erfaringer er vigtige
Men. Mine erfaringer er ikke så velkomne i debatten om prostitution. Det siges nemlig, at jeg var ødelagt, allerede før jeg gik ind i prostitution. Så fordi jeg har oplevet seksuelle overgreb i min barndom og ungdom, så tæller mine erfaringer ikke. Jeg er jo ikke objektiv. I hvert fald ikke i forhold til de kvindelige prostituerede, som er vokset op i kernefamilier, aldrig har oplevet deres grænser blive overtrådt, og som i høj grad trives i prostitution. Det er deres stemme, man vil høre.

Deres stemmer bekræfter nemlig samfundets ønsker om, at gøre prostitution til et anerkendt erhverv. De fremstår dermed som dem, der har taget velovervejede valg om at træde ind i den famøse, udviklende og berigende verden: Prostitution.

De bliver vægtet højst i debatten, på trods af, at mange prostituerede har traumatiske oplevelser og erfaringer, der minder om mine. Både fra livet før prostitution, men også om livet i prostitution. Så undskyld, må jeg have lov? Enhver stemme i prostitutionsdebatten har ret til at blive hørt. Også min.

1 kommentar:

  1. Jeg er imponeret over kvaliteten af oplysningerne på denne hjemmeside. Der er en masse gode ressourcer her. Jeg er sikker på jeg vil besøge dette sted igen snart.

    Kunstglas | energiruder

    SvarSlet