Ophav: Tkliwi nihiliści opanowujący pozycję dystansu

torsdag den 12. april 2012

Unge prostituerer sig for mad & husly

Artikel på etik.dk ;
http://www.etik.dk/artikel/458015:Prostitution--Unge-piger-prostituerer-sig-for-mad-og-husly?all=1

' For tre år siden skabte en undersøgelse furore ved at vise, at et stort antal unge finder det i orden at sælge sex for en burger. Siden da har problemet bidt sig fast, og det skal en kampagne nu forsøge at rette op på.
"Seje piger sætter grænser”. Sådan lyder sloganet for en ny kampagne, som skal sætte fokus på den såkaldte gråzone-prostitution blandt socialt udsatte unge kvinder.
Begrebet dækker over, at piger i alderen 13-19 år sælger seksuelle ydelser til gengæld for eksempelvis en burger, en togbillet eller en sofa at sove på. Den tendens vil kampagnen nu forsøge at modvirke, for problemet har tilsyneladende bidt sig fast. 

I slutningen af 2008 viste en undersøgelse fra Servicestyrelsen med 1.300 unge i alderen 15-19 år, at 10 procent af pigerne og 37 procent af drengene fandt det helt i orden, at en pige tager imod penge eller en burger til gengæld for en seksuel ydelse. Og intet har ændret sig siden da, fortæller Gyda Heding, der er leder af Pigegruppen på Vesterbro i København, hvorfra kampagnen er skudt i gang. ”Omfanget er det samme som for tre år siden, men emnet er blevet endnu mere ømtåleligt. Hvis du går ind i en 10. klasse og spørger, hvem der har røget hash, skal eleverne nok række hånden op, men at tale om en seksuel ydelse er utroligt tabubelagt. Mange helt unge har mistet deres naturlige grænser og kan samtidig ikke finde ud af at tale om det, men det er ikke okay, når en 13-årig giver en seksuel ydelse.”

Kampagnen består af to elementer: 
rådgivningsforløb hos selve Pigegruppen samt oplysningsmateriale til uddannelsesinstitutioner, sagsbehandlere og ungdomsklubber. For oplysning er vejen frem i forhold til at hjælpe de piger fra samfundets bund, der bruger sex som et betalingsmiddel, mener Gyda Heding.

”Emnet er stærkt underprioriteret og derfor enormt tabubelagt. Det drejer sig om at hjælpe piger i en gråzone, som først kan mærke, at det, de har gjort for en fyr, er forkert, når det er sket.”

......
Læs mere på artikel-linket i top

Læs også om Pigegruppen, og kampagnen her; http://www.pigegruppen.dk/livet-i-pigegruppen/pigegruppen-starter-ny-kampagne-om-graazoneprostitution.aspx