ExproBloggen tænker:
For nogen er prostitution et udtryk for frisind.
For andre er det et fængsel, som der skal lægges kroppe til.
Der synes ikke at være noget midt i mellem. Eller nogen ord, der kan bygge bro mellem.
Når man taler om prostitution er der så mange følelser i klemme og på spil, at det er så godt umuligt at være nøgtern. Det er min erfaring at snakke om prostitution, sætter lige så meget i kog som at tale om pædofili eller incest.
Kunderne føler sig stigmatiserede. De prostituerede ditto. Og det er umuligt at tilgodese den ene frem for den anden.
Taler vi om den enes ret til sex? Og den andens ret til at være fri for overgreb?
I mit ordforråd og min begrebsverden, så er rettigheder forbundet med at ytre sig, at være fri for mishandling. At være religiøs fri, politisk fri. Ret til mad og husly. Ret til forældre der tager vare på en. Uddannelse og ordentlige arbejdsforhold. Sådan groft trukket op. Der er sikkert meget mere.
Ligesom jeg sikkert vil kunne liste op og ned, om det man ikke har ret til.
Jeg mener ikke man har ret til at få børn. Nyt køkken. Den sidste iPhone. Eller adgang til købe sex.
Helt banalt er det forskel på lyst til og behov for.
Jeg mener bestemt debatten om prostitution hører med her.
Lyst eller behov?
Behov er det der gør vi overlever. Lyst er det vi krydrer livet med.
Så ja, gu er livet bedre med sex. Ligesom livet for mange er bedre, hvis de har børn. Eller hvis de kan rejse udenlands to gange om året.
Det er bare ikke altid det er muligt. Og hvis muligt, så ikke altid på alle tidspunkter.
Jeg er træt af at høre kvindelige prostituerede beskrevet som var de en pizza.
Pizzariaet har åbent hele natten med, hvis du bliver sulten. Kommer du forbi og henter, eller skal den bringes ud? Med eller uden topping?
Vi lever i et land, hvor vi er bange for at mænd skal gå rundt og være hungrige efter sex.
Og derfor vil vi hellere sikre os, at der findes åbninger døgnet rundt. Så længe de åbninger ikke har noget med os selv at gøre! Eller vores børn!
Men hvad er der egentligt farligt med sult? Jo, jo den rigtige af slagsens dør man af.
Den seksuelle er frustrerende. Men igen, det kan overleves.
Ja, der findes sågar mennesker for hvem deres liv er blevet forbedret, ved at vælge at leve i cølibat!
Så det er tydeligvis et spørgsmål om hvordan vi opfatter seksualitet.
Mens vi ikke kan vælge at leve uden føde. Alle dør, uanset overbevisning, hvis ikke vi får mad.
Men hvad så med de handicappede?
Jo, selvfølgelig er det synd at være handicappet. Det gør det bestemt ikke nemt at komme på ferie to gange om året. Få/have børn. Eller et sexliv.
Men en fribillet til at købe et menneske til prostitution? Nej, det synes jeg ikke.
Og btw! Vi taler altid om mænd. Og bevarer derfor prostitutionen som et gode.
Det er også handicappede mænd og ikke kvinder, vi taler om. Selvom vi siger 'handicappede',
ikke 'handicappede mænd'.
Vi må aldrig vælge et menneske frem for et andet. Sætte et menneskes værdi højere end et andets.
Det er etisk uforsvarligt.
Rent økonomisk er det for samfundet en dårlig ide; at tillade prostitution. Mange kommer til at skulle bruge både social- og sundhedsfaktorerne. Til læge. Til bolig. Til uddannelse. Til jobtræning. Til indlæggelse. Til sociale ydelser. Og så videre.
Så for mig at se, er prostitutionsdebatten tynget af patriarkalske myter, kulturer og historie, som vi ikke ryster af os. Måske er det ikke vigtigt nok? Eller måske for besværligt? Er vi bange for at se i øjnene, at frigivelse af pornoen i tresserne, ikke har betydet en frisættelse af kvinderne? Er vi som kvinder bange for at skulle tage ansvaret for, at vi ikke er så ligestillede og stærke, som vi gerne så os selv?
For nogen er prostitution et udtryk for frisind.
For andre er det et fængsel, som der skal lægges kroppe til.
Der synes ikke at være noget midt i mellem. Eller nogen ord, der kan bygge bro mellem.
Når man taler om prostitution er der så mange følelser i klemme og på spil, at det er så godt umuligt at være nøgtern. Det er min erfaring at snakke om prostitution, sætter lige så meget i kog som at tale om pædofili eller incest.
Kunderne føler sig stigmatiserede. De prostituerede ditto. Og det er umuligt at tilgodese den ene frem for den anden.
Taler vi om den enes ret til sex? Og den andens ret til at være fri for overgreb?
I mit ordforråd og min begrebsverden, så er rettigheder forbundet med at ytre sig, at være fri for mishandling. At være religiøs fri, politisk fri. Ret til mad og husly. Ret til forældre der tager vare på en. Uddannelse og ordentlige arbejdsforhold. Sådan groft trukket op. Der er sikkert meget mere.
Ligesom jeg sikkert vil kunne liste op og ned, om det man ikke har ret til.
Jeg mener ikke man har ret til at få børn. Nyt køkken. Den sidste iPhone. Eller adgang til købe sex.
Helt banalt er det forskel på lyst til og behov for.
Jeg mener bestemt debatten om prostitution hører med her.
Lyst eller behov?
Behov er det der gør vi overlever. Lyst er det vi krydrer livet med.
Så ja, gu er livet bedre med sex. Ligesom livet for mange er bedre, hvis de har børn. Eller hvis de kan rejse udenlands to gange om året.
Det er bare ikke altid det er muligt. Og hvis muligt, så ikke altid på alle tidspunkter.
Jeg er træt af at høre kvindelige prostituerede beskrevet som var de en pizza.
Pizzariaet har åbent hele natten med, hvis du bliver sulten. Kommer du forbi og henter, eller skal den bringes ud? Med eller uden topping?
Vi lever i et land, hvor vi er bange for at mænd skal gå rundt og være hungrige efter sex.
Og derfor vil vi hellere sikre os, at der findes åbninger døgnet rundt. Så længe de åbninger ikke har noget med os selv at gøre! Eller vores børn!
Men hvad er der egentligt farligt med sult? Jo, jo den rigtige af slagsens dør man af.
Den seksuelle er frustrerende. Men igen, det kan overleves.
Ja, der findes sågar mennesker for hvem deres liv er blevet forbedret, ved at vælge at leve i cølibat!
Så det er tydeligvis et spørgsmål om hvordan vi opfatter seksualitet.
Mens vi ikke kan vælge at leve uden føde. Alle dør, uanset overbevisning, hvis ikke vi får mad.
Men hvad så med de handicappede?
Jo, selvfølgelig er det synd at være handicappet. Det gør det bestemt ikke nemt at komme på ferie to gange om året. Få/have børn. Eller et sexliv.
Men en fribillet til at købe et menneske til prostitution? Nej, det synes jeg ikke.
Og btw! Vi taler altid om mænd. Og bevarer derfor prostitutionen som et gode.
Det er også handicappede mænd og ikke kvinder, vi taler om. Selvom vi siger 'handicappede',
ikke 'handicappede mænd'.
Vi må aldrig vælge et menneske frem for et andet. Sætte et menneskes værdi højere end et andets.
Det er etisk uforsvarligt.
Rent økonomisk er det for samfundet en dårlig ide; at tillade prostitution. Mange kommer til at skulle bruge både social- og sundhedsfaktorerne. Til læge. Til bolig. Til uddannelse. Til jobtræning. Til indlæggelse. Til sociale ydelser. Og så videre.
Så for mig at se, er prostitutionsdebatten tynget af patriarkalske myter, kulturer og historie, som vi ikke ryster af os. Måske er det ikke vigtigt nok? Eller måske for besværligt? Er vi bange for at se i øjnene, at frigivelse af pornoen i tresserne, ikke har betydet en frisættelse af kvinderne? Er vi som kvinder bange for at skulle tage ansvaret for, at vi ikke er så ligestillede og stærke, som vi gerne så os selv?
