Vandrer i natten

Af Silje

Natten ligger tungt over byen
Vejene nærmest øde.
Kun få biler kører forbi
sænker farten en anelse
men stopper ikke helt op.

Jeg vandrer rundt i gaderne
Alene, uden mål
Uden noget sted at gå hen
Intet sted, at vende mig imod

Lyden af mine hæles trampen runger i de tomme gyder.
Jeg hører kun mine tramp, og mit eget hjerte slå.
Hører kun angstens slag. Rastløshedens stemme.
Snart vil jeg ikke kunne høre. Heller.

Jeg vandrer rundt i gaderne
til angsten har sluppet sit greb.
Til rebet om min hals er løsnet
Til rastløsheden er dulmet.
Og jeg igen kan være, ingenting.

Min ene støvle strammer om min ankel
Skærer sig ind i min fod.
Jeg er ligeglad
Mærker ikke længere smerte

Jeg vandrer rundt i gaderne
til solen står op.
Vandrer ensomt rundt
uden at kunne finde hjem.

Pengene fra i nat
brænder mod min beskidte hud. Jeg væmmes.
Klistrer sig fast.
Ligesom billederne af nattens skam.

Jeg vandrer rundt i natten
Alene, uden mål.
Og håber en eller anden vil samle mig op.
Gøre en ende, på min vandring.


Silje 2009