Gæsteindlæg af Heidi.
Lad mig sige, at jeg ikke ved, hvordan det er at sælge sin
krop … tror jeg da ikke … Eller gør jeg? Nej, ikke sådan helt konkret. Aftale
en pris for en bestemt ydelse. Alligevel … en hændelse trænger sig på.
Jeg var 15 og uberørt – som man siger.
Skulle passe børn for hende og for ham … Han var en faderskikkelse for mig, gav mig omsorg og opmærksomhed. Jeg troede, det var en gave. At jeg fik den omsorg, fordi jeg var mig. Fordi jeg var værdifuld. For ham.
Skulle passe børn for hende og for ham … Han var en faderskikkelse for mig, gav mig omsorg og opmærksomhed. Jeg troede, det var en gave. At jeg fik den omsorg, fordi jeg var mig. Fordi jeg var værdifuld. For ham.
Opmærksomhed var ikke gratis
Jeg skulle passe deres børn. Det blev
nat og kun han kom hjem. Hans øjne skinnede med en sælsom glans. Den nat gik
det op for mig i al sin gru, at omsorg og opmærksomhed ikke er gratis. Han
ville have noget til gengæld … og jeg bøjede nakken og accepterede uden at kny.
Da det var overstået, belønnede han mig med et kys på panden. Det kys gjorde ondt langt ind i sjælen. Jeg skulle sove der. Havde ingen mulighed for at komme hjem. Turde ikke ringe til nogen. Det var før mobiltelefonens tid.
Dagen efter spiste vi morgenmad sammen med børnene. Havregryn med mælk og sukker.
Så betalte han mig.
For at passe børn … eller? Jeg ønskede at dø – af skam. Opløses til intet. Kunne ikke se på ham. Ville ikke have hans penge. Tog dem alligevel for ikke at lave en scene. Knugede dem i min hånd. Gik uden at løfte blikket.
Da det var overstået, belønnede han mig med et kys på panden. Det kys gjorde ondt langt ind i sjælen. Jeg skulle sove der. Havde ingen mulighed for at komme hjem. Turde ikke ringe til nogen. Det var før mobiltelefonens tid.
Dagen efter spiste vi morgenmad sammen med børnene. Havregryn med mælk og sukker.
Så betalte han mig.
For at passe børn … eller? Jeg ønskede at dø – af skam. Opløses til intet. Kunne ikke se på ham. Ville ikke have hans penge. Tog dem alligevel for ikke at lave en scene. Knugede dem i min hånd. Gik uden at løfte blikket.
Da jeg kom lidt væk, åbnede jeg min hånd og så ned. Alt for mange penge. Jeg
brækkede mig og brækkede mig – havregryn, mælk og sukker … Først betalte jeg,
og så købte han sig aflad …
Så måske ved jeg alligevel, hvordan det er at sælge sin krop.
Måske ... og ingen bør føle, som jeg følte det den morgen.
Jeg tror ikke på, at man kan sælge sin krop eller seksuelle
ydelser som noget, der ikke vedkommer mennesket. Og jeg tror ikke på, at et
menneske kan sælge sig selv som en ting uden at tage skade på sin sjæl.
Vi lever i en verden, hvor alt gøres op i køb og salg. De
sidste år er vi også begyndt at legitimere salget af kroppen og dermed af
mennesket ved at benytte ord som ”sexarbejder” om den prostituerede. Det er et
skråplan. Det er ikke udtryk for en hyldest til individets frihed. Det er en
hyldest til kynisme og følelsesmæssig afstumpethed.
Heidi, januar 2012