Retten til at blive kaldt kvinde.

ExproBloggen fortæller:


Jeg har netop sat mig ved det lille runde cafebord, med min islatte. Den er forbavsende god! konstaterer jeg og beslutter mig for ikke at være så fordomsfuld over provinsen. Hey, det er her jeg har min oprindelse! Eller helt præcist, nitten kilometer herfra. Korsør. Syg by.

Valget faldt på netop denne cafe, fordi det er den eneste jeg har kunnet finde i Slagelse, der har internetadgang. Jeg skal have publiceret en artikel fra lokalavisen i Viborg, om mit forestående møde med byens lokalpolitikere.

Det er en o.k. artikel. Trods dens sensationslystne overskrift:

’Tidligere luder skal hjælpe politikerne i Viborg!’.

Jeg hader at blive kaldt luder!

'Så ku du bare have ladet være med, at stikke dig offentligt frem!'

Pudsigt som der altid er undskyldinger for, at folk opfører sig utilstedeligt. Det er altid min egen skyld. Aldrig deres. Hvor meget ansvar skal jeg mon tage, som kvinde - som tidligere prostitueret - for mænds nedladende opførsel overfor mig, og andre kvinder?

Men det er godt nok første gang, jeg kaldes for luder i offentligheden.

I en avisoverskrift?! Der er sket et skred i de år jeg har talt om prostitution, og det er ikke et velkomment et!

Så er det at jeg overhører en samtale mellem tre mænd ved det nærmeste cafebord.

Ironisk nok taler de om ludere. Det er de selv samme tre mænd, som åbenlyst overbegloede mig, da jeg for få minutter siden passerede dem på vejen ind.

Genkendte de mig? Er det til min 'ære', de snakker om ludere?

Nej, det kan det ikke være. Der er sgu ingen der længere ved, hvem jeg er. Længe siden jeg har været på tv.


Jeg vælger at spidse ører. Det er løgn! Gu vælger jeg ej! Jeg er så nysgerrig, at ikke ti vilde heste ville ku´ få mig væk! Så jeg storlytter, mens jeg anstrenger mig ihærdigt for, at ligne en travl københavnersnude. Med Mac.

- De er tvungne! si´r en af dem. Med tryk på ’de’. Han fortsætter: - De får lovet noget arbejde, der hjemme i Afrika eller Polen, eller hvor fanden de nu kommer fra. Men når de så er her, så bliver ryger de lige ind på bordellet. Her er sgu ingen kære mor.

-Fandens til svineri! Men de andre ludere, nej du!... 

 Der grines rundt om bordet.

Så kan jeg desværre ikke rigtig høre mere. Nok også bedst, sukker jeg. Jeg er allerede sur. Urolig.

Jeg kommer videre med mit eget, logger på Facebook, finder linket frem, deler artiklen. Tilført en tvær kommentar.

Og så er der igen hul igennem til lyden.

Fyren fra før, er nu ret højlydt. Og grinende. Han er ved at fortælle en historie. Om hvordan han, og hans kammerat, besøgte en luderbar. Han havde spurgt han en af pigerne:

ExproBloggen fortæller:



- Nå, men hvad koster det så? mens han puster røgen ud, halvt råber han: Hun skulle fandengalemig ha´ femhundrede kroner du! Griner igen, kører spidsen af sin cigaret rundt i askebægrets kant.

- Ved du hvad jeg svarede?

Jeg skynder mig at kigge ned. Kan slet ikke holde ud at se hans smil! Og den der måde, som nogle mænd skal konkurrere med hinanden. Overgå hinanden i, at sige noget sjovt. Smart. Jeg kan høre det er den type samtale. Og så kommer hans pryd-bemærkning da også:

- Jeg skal sgu da ha´ 500 for at kneppe dig! Ha, ha, ha, ha, ha!


Wow! Hvad sker der lige med kvindesynet? Siden en (ung) mand kan skraldgrine af fryd over, at ydmyge en prostitueret?

Det er nok der, problemet er. At en luder ikke er en kvinde.

Fyren her fortsætter nemlig med, at forsikre vennerne om, at han 'aldrig ville kneppe en luder. Jeg kan sgu kun, hvis pigen også får noget ud af det!'

Altså han er med på, at 'luderen' ikke gør det, fordi hun får noget ud af det. Men han laver også en adskillelse mellem 'luderen' og ´pigen´.

Ved at kalde os for ’luder’, gøres vi til 'luder'. Vi bliver maskiner. Ikke kvinder, menneskelige. Det gør det nemmere at behandle os umenneskeligt.


De mænd som køber kvinderne, har et helt urealistisk billede af dem (enten som 'maskinkusser' (kan jeg huske at blive kaldt fx). Eller som deres drømmekvinde (altid villig/ingen brok/smilende/'stepford wives').

Jeg har så mange gange talt med kvinder, der har oplevet psykisk fornedrelse. Fysisk smerte og vold. Tvangsdoping.

Alt sammen under undskyldningen: 'Du ´jo bare en luder! Du kan jo li´ det! Du ville det selv!’

Du kan behandle en luder, fuldstændig som du selv vil! Du er helt uden ansvar. I det øjeblik hun valgte at blive luder, fralagde hun sig retten til at være kvinde. Og blive behandlet som et menneske. Det er sådan set også ligegyldigt, at hun ikke har defineret denne ansvarsfordeling, at det er omgivelserne, der har det. Hun skal bare tage imod.

I de år jeg har stået frem, har jeg oplevet mange trusler. Chikane. Hærværk.Tyveri. Indbrud.

Jeg er bl.a. blevet truet af en mand. Fordi jeg talte med hans datter, som han misbrugte seksuelt. Han havde siddet inde, 2 år. Voldtægt af en prostitueret. Ham og et par af vennerne, ude i en skov. Hun fik brækket armen.

Faktisk var det i Korsør. Min hjemby. Nitten kilometer fra, hvor jeg sad på cafeen. Og fik bekræftet, at jeg havde grund til at beholde alle mine fordomme.

© Odile Poulsen, 2010.