Konference om gråzoneprostitution

Onsdag d. 31. oktober afholder Pigegruppen konference om gråzoneprostitution. Det foregår i København.
Læs mere om tankerne bag, programmet og evt. tilmelding her;

http://www.pigegruppen.dk/livet-i-pigegruppen/konference-om-graazoneprostitution.aspx

Se mere om Gråzoneprostitution her

Prostitution - i strakt arm

ExproBloggen tænker:


Jeg har egentlig haft en masse ord. I mit hovede.
Men som ikke har kunnet forme sig. Nogen steder.
De har bare kørt rundt. Derinde i kraniet på mig. Ingen steder de syntes at kunne lande.
Eller samles.
Komme ud, i en form ej heller.

Prostitution.

Bare ordet, har været nok.
Nok i sig selv. Bare dét blev nævnt. Eller måske behøvede ordet ikke engang at komme på tale. Alene det at en samtale, et tema, debat, en sætning gik i en retning af at omhandle dét - var nok.
Jeg har holdt det fra mig. I strakt arm!
Gå væk med det! Fjern det! Jeg vil ikke høre det! Se det! Tænke på det. Jeg kan ikke! Gå væk!!

Bare jeg læste en overskrift, med indhold der omhandlede prostitution skulle jeg brække mig.
Så det gjorde jeg så. Der, i S-Toget. På vej til mit arbejde. I mit såkaldte almindelige hverdags liv.
Det liv jeg lever i. Nu.
Eller i hvert fald forsøger på.
Jeg husker ikke engang hvad der stod. I den overskrift. Eller hvilken avis det mon var.
Metroxpress måske?
Who cares.
Det er alligevel bare en 'tag & smid væk' avis, der kan benyttes. Eller man kan lade være.

Tag og smid væk.
Det er præcis den følelse jeg sidder tilbage med.
En følelse af at være så brugt. Og kasseret. Efterfølgende. Som en genstand.
Og en følelse af et tomrum så stort. Hver eneste gang mine tanker falder på prostitution.

Prostitution.

Jeg må holde emnet i strakt arm. Væk fra mig. I perioder.
Måske er det tomrummet der bliver for meget?
Det hulrum der er efterladt tilbage i mig. Der, hvor det var meningen at der skulle være. . . hvad?

Prostitution.

Jeg ser den anden vej. Kigger væk. Går udenom.
Holder det væk fra mig, i så strakte arme, at det kan synes benægtende.
Det er det ikke.
Jeg kender godt virkeligheden.

Jeg behøver afstanden. Uanset mine arme bliver slappe, og ikke længere kan være strakte. Uanset virkeligheden alligevel går ind.

Lige nu behøver jeg afstanden.
Måske har du det ligesådan?

/Silje 

Ny vejledning fra socialministeriet

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/05/02/110952.htm?rss=true

Fra Socialminsteriets gamle vejledning (2001):

"Der kan være personer, der har brug for (...) kontakt til en prostitueret. Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede. Det kan også være relevant, at hjælpepersonen har en samtale med den prostituerede for, sammen med personen, at formidle ønsker, sørge for at der er afsat tid nok etc."

Fra Socialministeriet nye vejledning:

"I enkelte tilfælde oplever fagpersoner, at en borger udtrykker ønske om hjælp til at tage kontakt til en prostitueret. Fagpersoner har ikke pligt til at formidle en sådan kontakt."

Kommunalt ansatte handicaphjælpere har ikke pligt til at hjælpe handicappede med at gå til en prostitueret.

Det fastslår Socialministeriet i en ny vejledning om, hvordan kommunale medarbejdere bør hjælpe handicappede med deres sexliv.

Den gamle vejledning fra 2001 har skabt debat, fordi den lagde op til, at pædagoger og medhjælpere kunne give forskellige former for hjælp til handicappede, der gerne ville benytte prostituerede.

S: Hjælp er ikke offentlig opgaveMed den nye vejledning er alle afsnit med konkrete hjælpeforslag fjernet. Til gengæld står der tydeligt, at fagpersoner ikke har pligt til at hjælpe med købesex.

- Jeg synes, at det er fremragende, at vi endelig har fået ændret vejledningen, for det er ikke det offentliges opgave at hjælpe med kontakt til prostituerede, siger Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

- Jeg betragter prostitution som et stort socialt problem. Borgere med handicap skal selvfølgelig have hjælp med deres seksualitet, men det må ikke ske på bekostning af andre borgere, fortsætter han.

Det er op til den enkelte kommune, om man vil nedlægge et desideret forbud mod at de ansatte hjælper med kontakt til prostituerede.

Unge prostituerer sig for mad & husly

Artikel på etik.dk ;
http://www.etik.dk/artikel/458015:Prostitution--Unge-piger-prostituerer-sig-for-mad-og-husly?all=1

' For tre år siden skabte en undersøgelse furore ved at vise, at et stort antal unge finder det i orden at sælge sex for en burger. Siden da har problemet bidt sig fast, og det skal en kampagne nu forsøge at rette op på.
"Seje piger sætter grænser”. Sådan lyder sloganet for en ny kampagne, som skal sætte fokus på den såkaldte gråzone-prostitution blandt socialt udsatte unge kvinder.
Begrebet dækker over, at piger i alderen 13-19 år sælger seksuelle ydelser til gengæld for eksempelvis en burger, en togbillet eller en sofa at sove på. Den tendens vil kampagnen nu forsøge at modvirke, for problemet har tilsyneladende bidt sig fast. 

I slutningen af 2008 viste en undersøgelse fra Servicestyrelsen med 1.300 unge i alderen 15-19 år, at 10 procent af pigerne og 37 procent af drengene fandt det helt i orden, at en pige tager imod penge eller en burger til gengæld for en seksuel ydelse. Og intet har ændret sig siden da, fortæller Gyda Heding, der er leder af Pigegruppen på Vesterbro i København, hvorfra kampagnen er skudt i gang. ”Omfanget er det samme som for tre år siden, men emnet er blevet endnu mere ømtåleligt. Hvis du går ind i en 10. klasse og spørger, hvem der har røget hash, skal eleverne nok række hånden op, men at tale om en seksuel ydelse er utroligt tabubelagt. Mange helt unge har mistet deres naturlige grænser og kan samtidig ikke finde ud af at tale om det, men det er ikke okay, når en 13-årig giver en seksuel ydelse.”

Kampagnen består af to elementer: 
rådgivningsforløb hos selve Pigegruppen samt oplysningsmateriale til uddannelsesinstitutioner, sagsbehandlere og ungdomsklubber. For oplysning er vejen frem i forhold til at hjælpe de piger fra samfundets bund, der bruger sex som et betalingsmiddel, mener Gyda Heding.

”Emnet er stærkt underprioriteret og derfor enormt tabubelagt. Det drejer sig om at hjælpe piger i en gråzone, som først kan mærke, at det, de har gjort for en fyr, er forkert, når det er sket.”
......
Læs mere på artikel-linket i top

Læs også om Pigegruppen, og kampagnen her; http://www.pigegruppen.dk/livet-i-pigegruppen/pigegruppen-starter-ny-kampagne-om-graazoneprostitution.aspx

Jeg kan stadig få tanken

ExproBloggen tænker højt:


Jeg ved godt, at det ville være rigtig rigtig dumt. Uklogt. Usmart. Decideret ødelæggende for mig. Ikke i nærheden af godt.

Jeg ved det godt. Og alligevel, kan jeg få den her tanke om at gå tilbage.

I perioder mere end andre. Hyppigere, og mere markante dukker tankerne op.Jeg kunne også……

Tanken strejfer. Og min hjerne kører tilbage i gamle spor. Og jeg husker næsten ikke, at der har været andre.

Men selvfølgelig har der det. Selvfølgelig. Jeg glemmer det ’bare’, når tanken slår stemningen an.
Når jeg bliver fanget ind i at tro, at det også ville være nemmere. Bedre. Jeg kunne også bare……

Gå tilbage. Tilbage, og være i prostitution.

Bare det, at tanken strejfer mig, har jeg svært ved at deale med. Svært ved at sige højt, også.
Jeg føler ikke rigtig jeg har nogen steder at tale om det. Nogen at dele det med.

Jeg kan også føle, at jeg negligerer eller ikke værdsætter, det jeg har - når jeg får tanker om at gå tilbage. At jeg ikke anerkender alt det arbejde der har ligget forud. Alle de kræfter der er lagt i, at jeg nu i realiteten skulle kunne føle mig fri af prostitution. En følelse af, at smide det hele på gulvet, hvis jeg tænker at gå tilbage. Utaknemmelig, er det dét jeg er? 

Se, alle de muligheder der ligger forude! 

Ja, men idag strejfede tanken mig, at gå tilbage. 

Det er også i de perioder, når tanken strejfer mig, at jeg føler mig aller mest dobbeltmoralsk.

Har jeg måske ikke nikket genkendende til alle de konsekvenser prostitution har haft for mig selv, og hvad jeg ved det har haft af konsekvenser for andre – og fortsat har? 

Ved jeg ikke bedre? 

Ved jeg ikke, dybt i mit hjerte, hvilken kamp det er? For hver eneste af os?

Hvilket mod det kræver at kæmpe den kamp for sig selv? Hvor ensom den også kan føles, til tider? 

Ved jeg ikke hvor svært det kan være at deale med konsekvenserne – alt det der kom i kølvandet? 

Jo, jeg gør. På egen krop. Og sind. Ligesom jeg ved & kan se, at de kvinder jeg kender, som også har forladt prostitution, må kæmpe en kamp. Umenneskelig ser den ud til tider.
Og ligesom jeg også har set, at nogle har måttet give op.

Jeg føler mig så dobbeltmoralsk, når jeg ved alt det – og alligevel kan få tanken.
Føler, at jeg spytter på den vej vi alle prøver at bane. Spytter på det mod, de kræfter det kræver at kæmpe sig til et andet liv. Når mine egne tanker kan lede mig tilbage. Når jeg i glimt, kan få tanken, at gå tilbage. 

Tænk, at jeg overhovedet kan tænke det! krummer jeg tæer over mig selv.

Men jeg er ingen ’frelst’, eller nogen der ved bedre end andre. 

Jeg er bare mig, der forsøger at finde min vej i det her.
Mig, der ind imellem oplever at blive provokeret af at blive plantet i en forestilling om, at jeg nok for længst har parkeret de tanker. Blive plantet i en forestilling der hedder, at jeg nok aldrig får tanken at gå tilbage.
Jeg er bare mig, der også kan blive ramt af omverdenens fordomme. Og mig, der bliver tavs i debatter der går for tæt på mine egne ar. 

Jeg er bare mig, der kæmper min egen kamp, og ind imellem savner at have nogen ligesindede at dele den med.

Uanset hvad jeg ved. Uanset min fornuft. Uanset jeg burde vide bedre, og alt det der. Så får jeg bare stadig tanken. Og jeg oplever også en skam ved, at den bare så meget som strejfer mig.

Men nu har jeg valgt, at sige det højt her. Bringe mine tanker ud i det åbne.

For jeg føler mig alene med dem. Og jeg mangler at kunne dele dem med nogen.
Måske, er jeg slet ikke så ene om at have de tanker, som jeg tror?

Silje 

Sex er ikke en menneskeret

Uddrag fra artiklen http://www.information.dk/293111  - Af Nicolas Schunck,  februar 2012. 

" Debatten om prostitution og handicap er løbet af sporet på grund af en fejlfortolkning af, hvad seksuelle rettigheder indebærer. I stedet for kun at fokusere på ret, bør vi tage en mere grundlæggende debat om, hvordan sex, seksualitet, drifter og det gode, sunde liv hænger sammen. 

- Handicappede skal da have støtte til at gå til prostituerede. Sex er en del af deres seksuelle praksis, og det er et helt afgørende led i deres livsudfoldelse og sundhed.

Sådan lyder kerneargumenterne fra tilhængerne af, at offentligt ansatte pædagoger og plejepersonale hjælper handicappede med at finde vej i prostitutionsjunglen.
Gemt bag argumenterne ligger en ny tematisering af forholdet mellem sundhed og seksualitet. Den gør seksualiteten til en del af det sunde liv og sundheden en del af seksualiteten. Fornægtes seksualiteten, fornægter man dermed det sunde liv.

Problemet opstår, når seksualitet ikke adskilles fra seksuel udøvelse: Afståelse fra sex eller mindsket seksuel udøvelse anses pludselig for at være usundt. Rationaler som naturlighed, trang og frustration bruges til at påvise den ubalance og risikobetonede usundhed, som manglende seksuel udøvelse fremtvinger. (...)

Debatten om handicap og prostitution står midt i dette morads af grundlæggende rationaler og idealer. Derfor er det naivt at koge spørgsmålet om en revideret vejledning til seksualitet og handicap ned til et spørgsmål om det moralske eller umoralske i formidling af prostituerede. 

Problematikken handler i langt højere grad om, hvordan vi anskuer sundhed, menneskets behov og dets evne til at distancere sig fra naturen.

Ind til videre har debatten dog ikke tydeliggjort de idealistiske lag. I stedet florerer den pragmatiske vinkel: Handicappede har også drifter.

En vigtig del af grundlaget for debatten om handicap og seksualitet er Socialministeriets vejledning Seksualitet — uanset handicap fra 2001. 
Den vejleder om håndteringen af seksualitet i forhold til handicappede og tematiserer oplysning samt hjælp og støtte til selvhjælp. Vejledningen indledes med en indføring i handicappedes rettigheder. Dette punkt er helt afgørende, fordi det er grundlaget og retfærdiggørelsen for de praktiske forslag til pædagoger og støttepersoner.
Her fremgår det, at »i FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede (standardregel nr. 9) understreges det, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have mulighed for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle forhold på linie med andre mennesker, og at de i denne forbindelse skal støttes gennem lovgivning samt med relevant rådgivning«.
Socialministeriet bruger altså FN til at blåstemple den danske politik på området.

Problemet er imidlertid, at der er tale om en gigantisk fejlfortolkning af FN’s dokument. En fejlfortolkning, der har haft enorme konsekvenser for litteraturen om handicap og seksualitet. Den oprindelige FN-tekst fra 1994 lyder:
»Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre (...)
Socialministeriet har fejlfortolket: FN billiger ikke en ret til seksuel udfoldelse i forhold til nogen. Der er ikke en standard for, hvilke seksuelle ydelser man som minimum har krav på. 
Der er jo ikke tale om en rettighed til seksuel udøvelse. Der er tale om en ret til ikke at blive forhindret i sin seksuelle udfoldelse, og det er ikke det samme som at opstille et positivt ideal for seksuel udfoldelse og realisering. (...)

Andre vil insistere på, at Serviceloven i forhold til voksne med nedsat funktionsevne sigter på at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse. Spørgsmålet er, om seksualitet er en del af den bestræbelse. Hvis den er det, hvordan stiller det så voksne, der ikke er handicappede, men har svært ved at engagere deres seksualitet? 
Vil man også her bruge det utømmelige sundhedsbegreb som argument for rettigheder og krav? 
For at finde dækkende svar på spørgsmålet om handicappedes seksuelle rettigheder, må man diskutere spørgsmål om sundhed, seksuel sundhed, seksualitet, natur og menneskelighed. (...)

Debatten om prostitution og handicap hviler med andre ord på større diskussioner, der er relevante for alle. Det er værd at diskutere, hvorvidt det er en rettighed at udfolde sin seksualitet — og i givet fald inden for hvilke rammer. Legitimeringen kan ikke findes hos FN. Den skal findes andetsteds ". 

Vandrer i natten

Af Silje

Natten ligger tungt over byen
Vejene nærmest øde.
Kun få biler kører forbi
sænker farten en anelse
men stopper ikke helt op.

Jeg vandrer rundt i gaderne
Alene, uden mål
Uden noget sted at gå hen
Intet sted, at vende mig imod

Lyden af mine hæles trampen runger i de tomme gyder.
Jeg hører kun mine tramp, og mit eget hjerte slå.
Hører kun angstens slag. Rastløshedens stemme.
Snart vil jeg ikke kunne høre. Heller.

Jeg vandrer rundt i gaderne
til angsten har sluppet sit greb.
Til rebet om min hals er løsnet
Til rastløsheden er dulmet.
Og jeg igen kan være, ingenting.

Min ene støvle strammer om min ankel
Skærer sig ind i min fod.
Jeg er ligeglad
Mærker ikke længere smerte

Jeg vandrer rundt i gaderne
til solen står op.
Vandrer ensomt rundt
uden at kunne finde hjem.

Pengene fra i nat
brænder mod min beskidte hud. Jeg væmmes.
Klistrer sig fast.
Ligesom billederne af nattens skam.

Jeg vandrer rundt i natten
Alene, uden mål.
Og håber en eller anden vil samle mig op.
Gøre en ende, på min vandring.


Silje 2009

Jeg læste på Bitterfissen Bethanys blog i går aftes...

ExproBloggen si´r!

Meget er sagt om Bitterfissen Bethany. Men jeg strøg ind forbi Bloggers Delight i går aftes og fandt et fedt indlæg.

Bethany havde læst på en blog/website (?), Luderens tror jeg den hed. Buttom line; det er en side, hvor 'sexarbejdere' skriver om deres liv.

- Bethanys 1. pointe, som glædede mig, var hendes/hans/figurens undren over, at prostituerede kalder sig for 'sexarbejdere'! Den måde hvorpå man med en ny betegnelse, får lort til at lyde som det sprødeste glasur.

- Allervigtigste pointe er så den, at Bethany kaster op over, hvordan 'Luderen'/blogskriveren glædede sig over en fast kunde, som tænder helt vildt på deres rollespil hvor Luderen skal pretende at være hans teenagedatter.
Som kunden selvsagt skal samleje etc med.
BB spyr om hvor sygt det er, at Luderen ophøjer AL SLAGS seksualitet som noget der skal passe på og værnes om!
Og BB sender tanker til den stakkels teenagedatter, hvis far går til Luderen for at få sine fantasier knaldet ud i virkeligheden.
(& nej, fritag mig for argumenter om, hvor godt det er, at manden får lov til at udspille (!) sine fantasier i det rum, for så går datteren fri! Nej! Der er ingen statistikker, som beviser der er færre seksuelle overgreb, fordi vi har prostitution i DK. Faktisk er der både stigning i antal af prostituerede & anmeldte voldtægter!)

Og god weekend :-) 

Rigtig mænd køber ikke piger

ExproBloggen sir!

Frihed?

ExproBloggen tænker:


For nogen er prostitution et udtryk for frisind.
For andre er det et fængsel, som der skal lægges kroppe til.

Der synes ikke at være noget midt i mellem. Eller nogen ord, der kan bygge bro mellem.

Når man taler om prostitution er der så mange følelser i klemme og på spil, at det er så godt umuligt at være nøgtern. Det er min erfaring at snakke om prostitution,  sætter lige så meget i kog som at tale om pædofili eller incest.

Kunderne føler sig stigmatiserede. De prostituerede ditto. Og det er umuligt at tilgodese den ene frem for den anden.
Taler vi om den enes ret til sex? Og den andens ret til at være fri for overgreb?

I mit ordforråd og min begrebsverden, så er rettigheder forbundet med at ytre sig, at være fri for mishandling. At være religiøs fri, politisk fri. Ret til mad og husly. Ret til forældre der tager vare på en. Uddannelse og ordentlige arbejdsforhold. Sådan groft trukket op. Der er sikkert meget mere.

Ligesom jeg sikkert vil kunne liste op og ned, om det man ikke har ret til.
Jeg mener ikke man har ret til at få børn. Nyt køkken. Den sidste iPhone. Eller adgang til købe sex.

Helt banalt er det forskel på lyst til og behov for.
Jeg mener bestemt debatten om prostitution hører med her.
Lyst eller behov?
Behov er det der gør vi overlever. Lyst er det vi krydrer livet med.

Så ja, gu er livet bedre med sex. Ligesom livet for mange er bedre, hvis de har børn. Eller hvis de kan rejse udenlands to gange om året.
Det er bare ikke altid det er muligt. Og hvis muligt, så ikke altid på alle tidspunkter.

Jeg er træt af at høre kvindelige prostituerede beskrevet som var de en pizza.
Pizzariaet har åbent hele natten med, hvis du bliver sulten. Kommer du forbi og henter, eller skal den bringes ud? Med eller uden topping?

Vi lever i et land, hvor vi er bange for at mænd skal gå rundt og være hungrige efter sex.
Og derfor vil vi hellere sikre os, at der findes åbninger døgnet rundt. Så længe de åbninger ikke har noget med os selv at gøre! Eller vores børn!

Men hvad er der egentligt farligt med sult? Jo, jo den rigtige af slagsens dør man af.
Den seksuelle er frustrerende. Men igen, det kan overleves.
Ja, der findes sågar mennesker for hvem deres liv er blevet forbedret, ved at vælge at leve i cølibat!
Så det er tydeligvis et spørgsmål om hvordan vi opfatter seksualitet.
Mens vi ikke kan vælge at leve uden føde. Alle dør, uanset overbevisning, hvis ikke vi får mad.

Men hvad så med de handicappede?
Jo, selvfølgelig er det synd at være handicappet. Det gør det bestemt ikke nemt at komme på ferie to gange om året. Få/have børn. Eller et sexliv.
Men en fribillet til at købe et menneske til prostitution? Nej, det synes jeg ikke.
Og btw! Vi taler altid om mænd. Og bevarer derfor prostitutionen som et gode.

Det er også handicappede mænd og ikke kvinder, vi taler om. Selvom vi siger 'handicappede',
ikke 'handicappede mænd'.

Vi må aldrig vælge et menneske frem for et andet. Sætte et menneskes værdi højere end et andets.
Det er etisk uforsvarligt.

Rent økonomisk er det for samfundet en dårlig ide; at tillade prostitution. Mange kommer til at skulle bruge både social- og sundhedsfaktorerne.  Til læge. Til bolig. Til uddannelse. Til jobtræning. Til indlæggelse. Til sociale ydelser. Og så videre.

Så for mig at se, er prostitutionsdebatten tynget af patriarkalske myter, kulturer og historie, som vi ikke ryster af os. Måske er det ikke vigtigt nok? Eller måske for besværligt? Er vi bange for at se i øjnene, at frigivelse af pornoen i tresserne, ikke har betydet en frisættelse af kvinderne? Er vi som kvinder bange for at skulle tage ansvaret for, at vi ikke er så ligestillede og stærke, som vi gerne så os selv?

Alt kan sælges - Intet er gratis

Gæsteindlæg af Heidi.


  

Lad mig sige, at jeg ikke ved, hvordan det er at sælge sin krop … tror jeg da ikke … Eller gør jeg? Nej, ikke sådan helt konkret. Aftale en pris for en bestemt ydelse. Alligevel … en hændelse trænger sig på.

Jeg var 15 og uberørt – som man siger. 
Skulle passe børn for hende og for ham … Han var en faderskikkelse for mig, gav mig omsorg og opmærksomhed. Jeg troede, det var en gave. At jeg fik den omsorg, fordi jeg var mig. Fordi jeg var værdifuld. For ham. 

Opmærksomhed var ikke gratis

Jeg skulle passe deres børn. Det blev nat og kun han kom hjem. Hans øjne skinnede med en sælsom glans. Den nat gik det op for mig i al sin gru, at omsorg og opmærksomhed ikke er gratis. Han ville have noget til gengæld … og jeg bøjede nakken og accepterede uden at kny.

Da det var overstået, belønnede han mig med et kys på panden. Det kys gjorde ondt langt ind i sjælen. Jeg skulle sove der. Havde ingen mulighed for at komme hjem. Turde ikke ringe til nogen. Det var før mobiltelefonens tid. 
Dagen efter spiste vi morgenmad sammen med børnene. Havregryn med mælk og sukker. 
Så betalte han mig. 
For at passe børn … eller? Jeg ønskede at dø – af skam. Opløses til intet. Kunne ikke se på ham. Ville ikke have hans penge. Tog dem alligevel for ikke at lave en scene. Knugede dem i min hånd. Gik uden at løfte blikket. 

Da jeg kom lidt væk, åbnede jeg min hånd og så ned. Alt for mange penge. Jeg brækkede mig og brækkede mig – havregryn, mælk og sukker … Først betalte jeg, og så købte han sig aflad …

Så måske ved jeg alligevel, hvordan det er at sælge sin krop. Måske ... og ingen bør føle, som jeg følte det den morgen.

Jeg tror ikke på, at man kan sælge sin krop eller seksuelle ydelser som noget, der ikke vedkommer mennesket. Og jeg tror ikke på, at et menneske kan sælge sig selv som en ting uden at tage skade på sin sjæl.

Vi lever i en verden, hvor alt gøres op i køb og salg. De sidste år er vi også begyndt at legitimere salget af kroppen og dermed af mennesket ved at benytte ord som ”sexarbejder” om den prostituerede. Det er et skråplan. Det er ikke udtryk for en hyldest til individets frihed. Det er en hyldest til kynisme og følelsesmæssig afstumpethed.

Heidi, januar 2012 

Prostitutionsdebat

ExproBloggen tænker:

Nøj, hvor er det træls, tungt, sort, ja næsten opslidende, at debattere prostitution.
Nu har jeg så alligevel gjort det mange år. Og stadig.

Hvad værre er, så ser det ser ud til, at myterne og den manglende viden om, hvad prostitution er - 
og hvilke typer mennesker prostituerede er - har fundet solidt indpas.
Det ses bl.a. i sproget.
Nu kaldes prostitutions miljøet for branche. Lyder næsten som tekstil-branche. Eller fødevare-branchen, hva? Det at have vagter på bordellet eller i escortbureauet kaldes for et erhverv.
Og at ligge på lagnet, hedder sexarbejder.
Med andre ord, så er vi nu der, hvor vi sprogligt anerkender dét, at være i prostitution, for at være et helt legitimt arbejde. Intet mærkeligt i det, just another day at the office.
Burde det ikke være godt? Næeh, det synes jeg ikke.
Synes det er helt vildt tragisk.

For jeg vil så nødig, at en krop skal kunne sælges. Hverken i dele eller i eet stykke.
Jeg bryder mig ikke om den adskillelse, der tænkes mellem krop og sind. At man kan købe sig et stykke krop, der skal gøre nogle seksuelle tjenester, mod en aftalt betaling. Og at det er helt uskadeligt og praktisk for alle. Jeg bryder mig heller ikke om, at sidestille de skader kassedamen får i Netto, med de skader den prostituerede får, ved at ligge på lagnet/på bilens bagsæde/ nærmeste baggård.

Jeg er også inderligt ked af at tænke på, at en legitimisering af prostitution som et erhverv, indbefatter erhvervspraktik for mine børn eller jobhenvisning fra Jobcentret.

Og så synes jeg, at debatten er særdeles tung. Fordi; hvis man ikke opfatter det som et udtryk for kvinders ligestilling og det danske frisind, at kvinder kan sprede ben for penge, så er man snerpet, moralist, frigid, lesbisk, puritansk, hattedame. Eller som jeg, frelst eller i kraftig søgen efter at frasige sig selv ansvar for sin fortid.

Det er lige som når man vil debattere pædofili og incest. Wow! Det er meget vanskeligt at blive hørt, for dét man mener. I stedet bliver man hørt for alt det, modtagers egne projektioner. De bliver i den grad fyret af!
Noget som jeg vist kommer til at skrive om igen og igen. Både her, og der.

Det sætter sig på sanserne

Silje tænker højt

Jeg skal bare lige ned med skraldeposen i affaldscontaineren.
Gider ikke tage sko på. Det er sommeraften. Luften hænger stadig tungt.
Jeg tripper ned af trappen, henover fliserne.
Som jeg går dér med skraldeposen i min ene hånd, kommer det ligesom snigende.
Den der fornemmelse i kroppen. . .
Mine bare tæer støder på de småsten der ligger på fliserne.
Det er som om alting kommer tilbage. Op gennem fødderne på mig. Som om alting rejser sig gennem fliserne - op gennem hele mig.
Det er som, at være knipset tilbage til en anden tid, et andet sted, en anden virkelighed.

Jeg var taget med en kunde. Hvad han skulle have husker jeg ikke. Han var jo bare éen af mange...
Men han var vred. Utilfreds. 
Han flyver om på den anden side af bilen, før jeg kan nå at reagere! Åbner bildøren, tager mig hårdt i armen og flår mig ud af bilen. 
Han smider mig af, dér midt på parkeringspladsen.
Jeg mangler min ene sko. Står der, som en halt.
Mine ben er bare, og kolde. Jeg tror jeg har nederdel på.
Jeg står lidt og stirrer ud i luften.
Han kører ud fra parkeringspladsen. Drejer skarpt i svinget.
Jeg er alene tilbage. 
Min taske eller jakke fik jeg heller ikke med mig.
Der holder andre biler på parkeringspladsen. Ingen så meget som værdiger mig et blik.
Jeg begynder at gå, på bare fødder. Med min enlige sko, i hånden. Går bare. Gå, gå, gå


Da jeg kommer hjem må jeg smadre en rude, for at komme ind i min lejlighed. Nøglerne ligger i tasken.
I hans bil.
Imorgen må jeg skifte låsen. Igen.
Imorgen. Først imorgen. Lige nu vil jeg bare glemme.
Kan man egentlig forsvinde ned gennem gulvet? Bare synke ligeså stille ned gennem gulvbrædderne? Uden nogen bemærker det? 


Det sætter sig på sanserne.
Alting synes, at kunne vække erindringen.
Mest er jeg ked af, at have været dér - engang.
Og af de spor det har sat.

Det har sat sig på sanserne.

Silje 2010

Gæsteindlæg.

Har du et indlæg, der skal ind på vores blog?

Fordi du har en masse på hjertet, som du trænger til at fyre af - så skriv til os!

Vi hører gerne fra dig. For vi vil gerne have mange forskellige indlæg.

Der er ingen krav til dit indlæg.
KUN at det er sobert.
Det kan sagtens være

• vredt 
• trist
• lykkeligt
• håbefuldt,
• jublende
• ekstatisk ... whatever.

Der er ingen rigtige meninger, tanker, følelser, holdninger. Ordet er frit.

Emailadressen findes under 'Velkommen'

Retten til at blive kaldt kvinde.

ExproBloggen fortæller:


Jeg har netop sat mig ved det lille runde cafebord, med min islatte. Den er forbavsende god! konstaterer jeg og beslutter mig for ikke at være så fordomsfuld over provinsen. Hey, det er her jeg har min oprindelse! Eller helt præcist, nitten kilometer herfra. Korsør. Syg by.

Valget faldt på netop denne cafe, fordi det er den eneste jeg har kunnet finde i Slagelse, der har internetadgang. Jeg skal have publiceret en artikel fra lokalavisen i Viborg, om mit forestående møde med byens lokalpolitikere.

Det er en o.k. artikel. Trods dens sensationslystne overskrift:

’Tidligere luder skal hjælpe politikerne i Viborg!’.

Jeg hader at blive kaldt luder!

'Så ku du bare have ladet være med, at stikke dig offentligt frem!'

Pudsigt som der altid er undskyldinger for, at folk opfører sig utilstedeligt. Det er altid min egen skyld. Aldrig deres. Hvor meget ansvar skal jeg mon tage, som kvinde - som tidligere prostitueret - for mænds nedladende opførsel overfor mig, og andre kvinder?

Men det er godt nok første gang, jeg kaldes for luder i offentligheden.

I en avisoverskrift?! Der er sket et skred i de år jeg har talt om prostitution, og det er ikke et velkomment et!

Så er det at jeg overhører en samtale mellem tre mænd ved det nærmeste cafebord.

Ironisk nok taler de om ludere. Det er de selv samme tre mænd, som åbenlyst overbegloede mig, da jeg for få minutter siden passerede dem på vejen ind.

Genkendte de mig? Er det til min 'ære', de snakker om ludere?

Nej, det kan det ikke være. Der er sgu ingen der længere ved, hvem jeg er. Længe siden jeg har været på tv.


Jeg vælger at spidse ører. Det er løgn! Gu vælger jeg ej! Jeg er så nysgerrig, at ikke ti vilde heste ville ku´ få mig væk! Så jeg storlytter, mens jeg anstrenger mig ihærdigt for, at ligne en travl københavnersnude. Med Mac.

- De er tvungne! si´r en af dem. Med tryk på ’de’. Han fortsætter: - De får lovet noget arbejde, der hjemme i Afrika eller Polen, eller hvor fanden de nu kommer fra. Men når de så er her, så bliver ryger de lige ind på bordellet. Her er sgu ingen kære mor.

-Fandens til svineri! Men de andre ludere, nej du!... 

 Der grines rundt om bordet.

Så kan jeg desværre ikke rigtig høre mere. Nok også bedst, sukker jeg. Jeg er allerede sur. Urolig.

Jeg kommer videre med mit eget, logger på Facebook, finder linket frem, deler artiklen. Tilført en tvær kommentar.

Og så er der igen hul igennem til lyden.

Fyren fra før, er nu ret højlydt. Og grinende. Han er ved at fortælle en historie. Om hvordan han, og hans kammerat, besøgte en luderbar. Han havde spurgt han en af pigerne:

ExproBloggen fortæller:



- Nå, men hvad koster det så? mens han puster røgen ud, halvt råber han: Hun skulle fandengalemig ha´ femhundrede kroner du! Griner igen, kører spidsen af sin cigaret rundt i askebægrets kant.

- Ved du hvad jeg svarede?

Jeg skynder mig at kigge ned. Kan slet ikke holde ud at se hans smil! Og den der måde, som nogle mænd skal konkurrere med hinanden. Overgå hinanden i, at sige noget sjovt. Smart. Jeg kan høre det er den type samtale. Og så kommer hans pryd-bemærkning da også:

- Jeg skal sgu da ha´ 500 for at kneppe dig! Ha, ha, ha, ha, ha!


Wow! Hvad sker der lige med kvindesynet? Siden en (ung) mand kan skraldgrine af fryd over, at ydmyge en prostitueret?

Det er nok der, problemet er. At en luder ikke er en kvinde.

Fyren her fortsætter nemlig med, at forsikre vennerne om, at han 'aldrig ville kneppe en luder. Jeg kan sgu kun, hvis pigen også får noget ud af det!'

Altså han er med på, at 'luderen' ikke gør det, fordi hun får noget ud af det. Men han laver også en adskillelse mellem 'luderen' og ´pigen´.

Ved at kalde os for ’luder’, gøres vi til 'luder'. Vi bliver maskiner. Ikke kvinder, menneskelige. Det gør det nemmere at behandle os umenneskeligt.


De mænd som køber kvinderne, har et helt urealistisk billede af dem (enten som 'maskinkusser' (kan jeg huske at blive kaldt fx). Eller som deres drømmekvinde (altid villig/ingen brok/smilende/'stepford wives').

Jeg har så mange gange talt med kvinder, der har oplevet psykisk fornedrelse. Fysisk smerte og vold. Tvangsdoping.

Alt sammen under undskyldningen: 'Du ´jo bare en luder! Du kan jo li´ det! Du ville det selv!’

Du kan behandle en luder, fuldstændig som du selv vil! Du er helt uden ansvar. I det øjeblik hun valgte at blive luder, fralagde hun sig retten til at være kvinde. Og blive behandlet som et menneske. Det er sådan set også ligegyldigt, at hun ikke har defineret denne ansvarsfordeling, at det er omgivelserne, der har det. Hun skal bare tage imod.

I de år jeg har stået frem, har jeg oplevet mange trusler. Chikane. Hærværk.Tyveri. Indbrud.

Jeg er bl.a. blevet truet af en mand. Fordi jeg talte med hans datter, som han misbrugte seksuelt. Han havde siddet inde, 2 år. Voldtægt af en prostitueret. Ham og et par af vennerne, ude i en skov. Hun fik brækket armen.

Faktisk var det i Korsør. Min hjemby. Nitten kilometer fra, hvor jeg sad på cafeen. Og fik bekræftet, at jeg havde grund til at beholde alle mine fordomme.

© Odile Poulsen, 2010.

Vores første gæst er Thea.

"Kære OdileJeg syntes det er ulykkeligt at du er holdt op med at tale.
For mig viser det hvor overfladiske vi i DK er blevet og hvor berøringsangste.
og det er rædselsfuldt synd for de kvinder, men i dk har vi stadig en stor dansk mundfuld vi kan tage fat på.
Jeg har ikke været i prositutionsmiljøet, men jeg lytter til dig og du er ikke den eneste jeg kender der har været i nærheden af det miljø, men du er den eneste der har talt højt.

Jeg ved at det måske er et totalt sidespor, men for et par år siden sad jeg med en gruppe kvinder der talte om et eller andet banalt parforholdsproblematik ala ”du hjælper til = du får sex.”
 Det var karikeret men jeg udbrød spontant; "og der gjorde du dig lige til prostitueret!"
Jeg beklager virkelig; det kan naturligvis ikke sammenlignes, men for mig kalder det til debat.
Er sex med et andet menneske en vare vi kan handle med?!


Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea
Jeg ved at det måske er et totalt sidespor, men for et par år siden sad jeg med en gruppe kvinder der talte om et eller andet banalt parforholdsproblematik ala ”du hjælper til = du får sex.”
 Det var karikeret men jeg udbrød spontant; "og der gjorde du dig lige til prostitueret!"
Jeg beklager virkelig; det kan naturligvis ikke sammenlignes, men for mig kalder det til debat.
Er sex med et andet menneske en vare vi kan handle med?!


Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea
Jeg ved at det måske er et totalt sidespor, men for et par år siden sad jeg med en gruppe kvinder der talte om et eller andet banalt parforholdsproblematik ala ”du hjælper til = du får sex.”
 Det var karikeret men jeg udbrød spontant; "og der gjorde du dig lige til prostitueret!"
Jeg beklager virkelig; det kan naturligvis ikke sammenlignes, men for mig kalder det til debat.
Er sex med et andet menneske en vare vi kan handle med?!

Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea
Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea
Forleden læste jeg en overskrift i Weekendavisen;
Hvor mange støvsugninger koster et knald? Det handlede om Linn Ullmanns nye roman ”Det dyrebare”
“Der er ikke noget at sige til, at han til sidst spørger Siri, hvor meget et knald er værd? Skal han støvsuge hele huset? Sortere affaldet? Eller stemme socialdemokratisk ved næste valg?”
 Helt ærligt; er vi ikke ved at være færdige med det? Hvorfor er det stadig et emne? For det er det åbenbart…
 Jeg savner gudsjammerligt at høre fra de mænd der syntes prostitution er så meget i orden, at de udover at betale for sex selv, kan se os andre i øjnene og sige at det vil være helt fint at hans egen søn eller datter prostituerer sig!
Så kære Odile, selvom jeg syntes det er et tab at du tier, så er det på tide at nogen andre åbner munden!
Kh Thea

"uha træder vi nu på den ene prostituerede, der råber højt om hvor lykkelig hun er ved at sælge sin krop? Så må vi hellere tale om det vi kan enes om; den handlede kvinde fra øst eller syd.."

Velkommen!

Her er ny blog.
Nyt emne.
Emnet er prostitution.

Denne blog er for alle dem, som har erfaring med prostitution.
Dem som ikke har.
Dem der gerne vil vide noget, om prostituion.
Dem der gerne vil sige/skrive noget, om prostitution.
Dem der gerne vil være anonyme.
Dem der gerne vil være offentlige.
Dem der trænger til at være i kontakt med andre, der ved.
Dem der har overskud til at dele ud.
Dem der ved hvordan man debatterer sobert.
Dem der kan finde ud af at have en mening, uden at de behøver diskutere politik.
Dem der sidder og brænder inde med en masse tanker og oplevelser. Som de ikke har turde sige højt - men gerne vil nu.
Dem der har ører, der lytter med respekt.

Og så alle dem der er nysgerrige, og bare gerne vil læse med. Inaktive.

Velkommen til. Her er en blog om prostitution. Som ingen anden blog i Danmark.


Hvis du vil skrive et indlæg, så mail det til os.
Vi sørger for det kommer ud.
Vi bruger kun tid og energi på seriøse indlæg. Alt det andet, må du gå et andet sted hen med.
Men vi vil gerne have MANGE indlæg. Mangfoldighed. Farver. Nuancer. Ramasjang.

ANSVARET for indlæg, skrevet af andre end os selv, har vi nada ansvar for! Derfor kan indlæg sagtens indeholde holdninger, meninger, oplevelser mm., som vi lader skribenten selv tage på sine skuldre. Vi undgår dermed censurering.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Big love

expro@live.dk